Sådan vælger du det rette kæledyr

Der findes jo mange forskellige slags kæledyr i Danmark, så hvordan skal man finde et passende dyr til sig selv eller familien, hvis der er stemning for dette? Først og fremmest skal man i forvejen beslutte sig for, hvordan opgaverne skal fordeles, og om hvilket slags dyr der passer bedst til jeres behov.

Jeres boligforhold spiller også en afgørende rolle, så man bør gennemtænke mulighederne nøje, før man tager en endelig beslutning.

 

Tid og plads afgør en del af valget

Mange faktorer spiller ind, når man skal beslutte sig for et kæledyr, og det er især disse parametre, der er afgørende:

 

  • Økonomi
  • Boligforholdene
  • Interesserne
  • Det nødvendige tidsforbrug

 

Man bør derfor anvende udelukkelsesmetoden til at afgøre valget, men man bør da hovedsageligt prioritere sine interesser forrest, men man bør samtidigt overveje konsekvenserne både praktisk, økonomisk og tidsmæssigt. Hvis man bor i en lille lejlighed, så er det måske mest praktisk med en kat, fisk, fugl, gnaver eller en lille hundehvalp, mens man på landet nemmere kan have større dyr som kæledyr som store hunde, får, heste, grise, slanger mm.

Akvariefisk og fugle passer nærmest sig selv, så de er ikke tidskrævende på nogen måde, hvorimod gnavere gerne vil have lidt selskab i løbet af dagen, men de passer nu sig selv ganske fint, hvis de blot har et stort bur med flere rum, så de også kan have lidt privatliv. Hunde og katte skal helst luftes 1-2 timer dagligt afhængigt af alder og race, så de også samtidigt kan besørge, så det er praktisk, hvis der er en park eller grønne områder i nærheden. Især hunde har behov for masser af leg og stimulering, så det kan være ret tidskrævende med en hund, men hunde er stadig de mest anvende kæledyr, da hunden jo er menneskets bedste og mest trofaste ven.

 

Startudgifter til et kæledyr

Det vil altid koste noget at investere i et kæledyr, så økonomien spiller også en rolle, selvom de fleste slags kæledyr ikke koster meget. Visse hundehvalpe med stamtavler koster en formue at købe, mens blandingshunde ikke koster alverden, og dem kan man også have meget glæde af, så det er især i forbindelse med avl og udstillinger, man køber dyre hunde med anetavler og stambog.

Man skal dog altid påregne visse udgifter til sit kæledyr, og det er heldigvis mest engangsudgifter, så der fremover kun er tale om foder som en udgiftspost. I starten skal dyret have enten et hus eller en kurv, mens et bur er fint til fugle og gnavere. Man skal også købe foderskåle, vandskåle, fodringsautomat og lignende, mens dyr med pels også skal have en børste, så de kan få plejet deres pels regelmæssigt.

Desuden skal dyrene have lidt underholdning, og der er især tale om legetøj til underholdning såsom bolde, godbidder, kødben, kradsebræt og andre former for legetøj. Derudover kan man få behov for transportbokse, seler og snore, og endeligt bør man også give sine kæledyr vaccinationer, hvis de ikke har fået dette i forvejen.

 

Billede: Tobyotter